I en menneskealder har den mystiske spåkone Madame Pandora fascineret folk med sine evner til at hidkalde de afdødes ånder. Mange folk har opsøgt hende for at få kontakt til afdøde slægtninge, med det formål at få fred eller at sikre viden, der ellers var gået med dem i graven. Hendes forudsigelser har aldrig fejler, hvilket har gjort hende meget velhavende.
Hun ligger dog nu på sit dødsleje, mæt af dage. Hun stiftede aldrig selv familie, derfor går hendes formue til fjerne slægtninge – jer! Der er dog et enkelt klausul i testamentet: for at komme i betragtning til arven, skal I overnatte én nat i hendes store, gamle hus, mens hun udånder.
Fast besluttet på at blive rige, undertrykker I følelsen af uhygge og indkvarterer jer for natten. Da I endelig falder i søvn, befinder i jer pludselig indespærret i Pandoras sidste drøm, mens hendes liv passerer revy.
I bevidner hendes største fortrydelser, fra hendes sidste dage og baglæns i tid. Jeres eneste chance for at undslippe er at omgøre dem, så hun kan finde fred – og så I kan vågne op og blive rige!
Pandoras drøm er vores sværeste rum.